Julebryg 2024 by Amager Bryghus
Scottish Export Ale Ingredienser: Vand. Bygmalt: Pale, Crystal 100, Roasted barley. Hvedemalt. Humle: Columbus, Golding. Gær: Edinburgh. Sidste år endte jo med at Kurt tog sit spand af kække rensdyr med til fronten i Ukraine for at bringe nødhjælp ud. Og det på trods af vores kraftige advarsler. Og ganske som frygtet plaffede russerne dem ned – Kurt og alle seks rensdyr. Så det sidste halve år har de alle ligget på et dyrehospital langt fra frontlinjen i Lviv. Alvorligt sårede hele bundtet, men dog i live, for de specialfremstillede skudsikre veste til rensdyr tog de værste granatsplinter. Da vi snakkede med ham forleden over telefonen, mumlede han noget om at tage til Gaza og tæppebombe hele striben med fødevarer og drikkevand, mens der fra kanens indbyggede højttalere blev afspillet fredsbudskaber på både arabisk og hebraisk. Her fra bryghuset er den officielle holdning, at vi værdsætter Kurts store hjerte og ønske om at gøre en forskel, men at vi mener, at det er uheldigt, at julemanden blander sig i storpolitik. Og det der ballade i Gaza er vist lidt for stor en mundfuld – selv for Kurt Julemand fra Kastrup. Så for at holde Kurt og hans ramponerede rensdyr ude af mere ballade med antiluftskyts og deslignende, så har vi gjort det, vi ellers havde lovet os selv aldrig at gøre igen: vi har tilbudt Kurt og rensdyrene ansættelse på bryghuset. I november bringer Kurt og kanen varer ud for Amager Bryghus, i en tidsbegrænset ansættelse. Og som sådan tjener det også som opvarmni
Last updated about 11 hours ago